Linkkataloget VIPlinks åbner

Skrevet 18/10-2009 af Admin

Så kom tidspunktet hvor VIPlinks.dk for første gang kunne se dagens lys. I dag, søndag den 18. oktober 2009, blev websitet uploadet og gjort tilgængeligt for offentligheden. Vi er glade for, at alt på sitet tilsyneladende virker og at den væsentligste kode nu er færdigprogrammeret. Samtidig er vi også klar over, at det først er nu vi står over for den største udfordring; nemlig at få markedsført linkkataloget og få overbevist Danmark om, at VIPlinks.dk er et af de mest seriøse og søgemaskinevenlige linkkataloger på nettet.

Et godt og SEO-venligt linkkatalog

Vi er overbeviste om, at VIPlinks.dk har et stort potentiale. Der findes naturligvis ufattelig mange linkkataloger rundt omkring på nettet og mange af dem er veletablerede og har været tilgængelige i flere år. Heldigvis er størstedelen af vores "konkurrenter" ganske ubrugelige. Der hvor VIPlinks.dk skiller sig ud fra mængden, er uden tvivl vores strenge krav til ansøgere med hensyn til website og fyldestgørende og unikke beskrivelser. Kombineres disse med vores viden om opbygning af websites og søgemaskineoptimering, ja så tror vi på, at vi står med et af Danmarks bedste linkkataloger.

Et par fejl og mangler

Der vil naturligvis være nogle fejl og mangler i forbindelse med opstarten af linkkataloget. Som vi ser det nu, så skulle der ikke være nogen graverende fejl, men det er sandsynligvis kun indtil en besøgende opdager dette. Til gengæld er der nogle mangler - her tænker vi primært på nogle beskrivelser af nogle kategorier og de gul/orange områder på sitet hvor der skal blive fremhævet nogle annoncer og hotte links. Nå ja, og så har vi stadigvæk til gode at Google lige kigger forbi. Update: VIPlinks.dk er nu blevet indekseret af Google.

Et tomt linkkatalog

Ja, hvis du har været lidt rundt på websitet, så har du nok opdaget at der ikke er så mange tilmeldte links. Et sted skal man jo starte, og derfor håber vi naturligvis på, at der skulle sidde nogle besøgende derude med et kanon godt website der ønsker at gøre det mere synligt på nettet gennem effektiv linkbuilding.

Det var alt hvad vi havde at fortælle i denne omgang. Husk, at du kan læse mere om linkkataloget på siden "Om VIPlinks", og du er naturligvis velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular under siden "Kontakt".

VIPlinks.dk - Tilføj dine gode links i VIP linkkatalog - Copyright © 2009-2012